Den flotteste Penthouse lejlighed på Havneøen i Vejle

Den flotteste Penthouse lejlighed på Havneøen i Vejle
Havneøen, Pollerne, Lille Grundet, Vejle, Vejle Municipality, Region of Southern Denmark, Denmark
Snart ledig Kr.24.999 pr. måned - Lejlighed
154 m2 4 Soveværelser 2 Badeværelser Aconto varme pr. måned kr. 400,00 Aconto vand pr. måned kr. 400,00

Den lækreste tag-lejlighed på Havneøen med den flotteste udsigt.

Beliggenheden er svær at finde bedre end her. Havneøen er et eksklusivt område, hvor I både er meget tæt på indre by, og på samme tid bliver beriget med en helt fantastisk udsigt over Vejle Fjord samt Ibæks- og Bredballes skovarealer. Centrum ligger i gåafstand og bugner af hyggelige caféer og spisesteder, ligesom de summende handelsgader byder på en bred vifte af shoppingmuligheder.

I får de bedste forudsætninger til at kunne nyde de suveræne omgivelser og stemningen samt miljøet ved lystbådehavnen, Kajakøen og Roklubben. Derudover er der gåafstand langs fjorden til både Dyrehaven, stranden og Skyttehuset med dens fine park. Vil I nyde et måltid ude, er det ligeledes værd at besøge restaurant Remouladen og den anmelderroste og eksklusive Restaurant Lyst. Endelig vil der blive opført et hotel på Havneøen med en planlagt Skybar, samt en café og familierestaurant i stueplan lige ud til kanalen og den store brostensbelagte plads ved Fjordenhus.

Lejligheden er opført, i kvalitetsmaterialer overalt og efter nogle af de nyeste energikrav. Stue og Køkken er i åben forbindelse. Herfra er der udgang til altan med den flotteste udsigt. Køkkenet er i tidløst design, og er installeret med køle/fryseskab, opvaskemaskine, ovn, samt induktionskogeplader i stål.

Penthouse lejligheden er i to etager.
Plan 1 rummer 1 badeværelse, to værelser, walk-in samt sydvendt altan. Der er mulighed for at installere vaskemaskine og tørretumbler på badeværelset.
Plan 2 rummer køkken og stue i ét, værelse og toilet.
Badeværelserne er i et tidløst design med bruseniche.

Stor privat tagterrasse med masser af sol.

Dette er absolut en lejlighed udover det sædvanlige, som I selv skal opleve for at få den fulde forståelse.

Detaljer

  • Altan
  • Cykelkælder/-skur
  • Energimærket
  • Mulighed for parkering
  • Terrasse
Her ligger boligen

Lignende boliger